discotango.dk

Kan nogen af jer huske World Outgames?
Vi har sammen og hver især forhåbentlig mange gode minder fra sommeren 2009. Om det var at stå i silende regn (som man et naivt øjeblik troede var glimmer der faldt ned) og føle samhørighed med kammerater fra hele verden, eller om det var en kort, hed affære med en bowlingspiller fra Dubrovnik…

Jeg må krybe til det usympatiske og selvtilstrækkelige kors og sige, at én af de ting der virkelig har ætset sig i min hukommelse er følelsen af at være sådan lidt homo-normativ. På den totalt politisk ukorrekte måde. Der var jo flest af OS lige pludselig!
Se, et regnbueflag over Københavns Rådhus, over Københavns Universitet, over Københavns Domkirke.
Se, der er en pige og en fyr der kysser hinanden. Ad…

Der er sket meget siden vi sidst fejrede midsommer sammen. Det, som vi alle sammen har lært at kende og elske som “Landsforeningen for bøsser og lesbiske” har skiftet navn, og signalerer nu endelig foreningens bredde, seksuel orientering og kønsidentitet, i sit nye navn, LGBT Danmark.
Et nyt logo, som har premiere i aften - tag pænt imod det - symboliserer en enhed, en samhørighed trods det, at vi er en sammensat og forskelligartet størrelse. Der er mere der forener os end skiller os ad. Det gælder i Landsforeningen såvel som i hele miljøet.
World Outgames gav os alle sammen en oplevelse af, at LGBT-miljøet kan samles om noget helt specielt. Og opnå noget - helt specielt. Outgames’ frontmand Uffe Elbæk gentog for mig dusinvis af gange, at sommeren 2009 blot skulle være begyndelsen på noget større. Og et af Uffes forhåbentlig blivende aftryk på LGBT-miljøet i København er det LGBT community house som foreningerne i miljøet lige nu arbejder på at skaffe. Momentumet og den politiske bevågenhed er der ikke for evigt. Vi skal handle nu, hvis vi skal have et LGBT-hus.

Men skal vi det?

I forbindelse med Outgames sidste sommer mødtes jeg nogle gange med Axel Axgil, grundlæggeren af det som dengang fik navnet “Forbundet af 1948″. Der gik lidt tid - jeg er ikke så hurtig til tal - før jeg kom til at tænke på, at hvis man trækker Landsforeningens alder fra Axels alder, så var han sådan cirka lige så gammel som jeg er nu, da han var med til at starte en meget kontroversiel forening, og kæmpede de første mange hårde sværdslag i et samfund hvor homoseksualitet ansås for at være både sygeligt og strafbart.
Og det giver naturligvis stof til eftertanke når jeg - og vi alle sammen - står hér i 2010, på skuldrene af over 60 års kampe mod overgreb. For accept. For ligebehandling… Vi har været rigtig gode til at kæmpe kampene og vi er nået rigtig langt. Så langt faktisk, at der er mange blandt os der ikke længere kan se et formål med at kæmpe. For hvad er der tilbage at vinde? Et kirkebryllup her. En stedbarnsadoptions der… Når jeg står her og forsøger at bære arven videre fra Axel og hans generation, så er det jo med et klart billede af, at bøsser og lesbiske efterhånden er så mainstream at vi nærmest er kedelige. Hvad er fremtiden så for os? Kan vi overhovedet tale om at “miljøet”, dette så forhadte ord ”miljøet”, har nogen berettigelse?

Svaret er, at det har det! Det, som narrer os er, at kampen ikke længere ligner den som vi har fået for vane at kigge efter.
Jo, der er stadig lovgivning i Danmark som ikke behandler LGBT-personer lige. Og på mange måder ligner den kamp, som transpersoner kæmper i dag den kamp, som bøsser og lesbiske kæmpede for flere årtier siden. Der sker stadig hadforbrydelselser. Der sker stadig marginalisering.
Men vores arbejde er ikke længere altid at tage offerrollen, skille os ud for at slippe for mistænksomme eller hadske blikke og danne fællesskaber i trods. For langt de fleste af os er et sådant negativt defineret fællesskab heldigvis unødvendigt, ja helt utænkeligt.
Jeg er personligt ikke sikker på at miljøets - og LGBT Danmarks - rolle skal blive ved med at være så forholdsvis indadrettet og medlemsfokuseret. Vi er, langt de fleste af os, en ressourcestærk del af samfundet, og det er i langt højere grad ad den vej vi har en mulighed for at vise vores styrker, vores individuelle interesser, vores diversitet - at vi er enestående. Og dybt, dybt trivielle.
Vi skal bidrage aktivt, gennem inklusion og synlighed, til MERE inklusion og synlighed. Ikke for os der ikke har brug for det. Men for dem der har brug for det. Det gælder både i Uganda og hos Underboen. Det gælder både juleaften og i justitsministeriet.

Og det er dét vi kan bruge et LGBT-hus til. Ikke kun til kaffeklub for en lille udvalgt skare, men som et samlingspunkt for kultur, mangfoldighed, dialog og aktivisme. Et udstillingsvindue for en positiv historie og en mulighed for at bringe LGBT-miljøet ud af usynligheden og ud i byen. Men det sker ikke af sig selv - og det sker ikke ved at jeg står her og snakker. LGBT-miljøet har et kolossalt efterslæb når det handler om at aktivere frivillige og skabe projekter der kommer os alle til gode. Vi kan ikke lave de mange ting vi gerne vil med de få frivillige kræfter vi har. Vi er på den ene side nødt til at blive mere professionelle. Og på den anden side er du - og du og du - NØDT til at hjælpe til. Støt det. Vær synlig. Gå med. Deltag. Meld dig ind. Kritisér. Engagér. Gør noget!
Det behøver ikke at være Outgames altid. Og det er nok meget sundt ikke at være alt for meget i flertal hele tiden - det kunne jo blive en vane. Men vi har et enormt potentiale. Hjælp mig - hjælp miljøet - med at skabe en ny platform for frivilligt arbejde i LGBT-miljøet.

Jeg vil gerne sige et stort og glødende tak til Copenhagen Pride for at ville holde fast i den gode tradtition med at holde Sankt Hans sammen med LGBT Danmark. Tak til Peder Holk Svendsen og Jan Mikkelsen for at have stået for hele organiseringen og planlægningen. Tak til alle de frivillige, tak til sponsorer og samarbejdspartnere - og tak til alle jer som fejrer midsommer på Amager Strand - og er med til at gøre LGBT Danmarks, den gamle Landsforenings, fødselsdag til en fest hvert år.

Hav en dejlig aften. Jeg glæder mig til vi ses ude i sommeren. Tak skal I have.

As most of you know, there was an incident on Tuesday where one spectator thought it’d be a good idea to go to one of the Outgames sporting events and throw fireworks onto the field. A few of them exploded and an American runner was injured.

Now… The problem with insulting gay athletes is that they’re athletes. A couple of them ran after him and held him down until police arrived. He’s now detained by the police, the sports events continued and the runner was already back the next day to participate.

You know, one of the first messages of the gay rights movement was ‘We’re Here, We’re Queer, Get Used to It’. After this week, I’m looking forward to seeing the banners saying ‘We’re Here, We’re Queer, and We Can Run Faster Than You.’

It’s been an amazing week, and I want to thank the OutGames, The Copenhagen Pride, GLISA and everyone else who came together to organize this truly astounding, diverse and magic week. I also want to thank all of the athletes, fans, friends and allies, not least The Copenhagen Municipality who came out to make this a historic event for all of us and for Copenhagen.

A special thanks goes to the Copenhagen Police. You have been absolutely amazing during the recent months and especially during this past week.

My name’s HC Seidelin, and I’m the president of the LBL – The Danish LGBT Organization. I’m here this afternoon to give out two awards from our organization to people advancing gay rights around the world and here in Denmark.

But before I do that, I just want to quickly say something about what the OutGames means for Denmark and for me personally.

In October 2009 Denmark celebrates its 20th anniversary as the first country in the world to let same-sex couples enter a civil union. Last weekend we paid honor to Axel Axgil, the founder of our organization and the first man ever to get married to another man. Axel’s presence here really demonstrated to me that we’re all a part of something larger.

And that LGBT people and activists have been way before I was just a skinny boy in Jutland—realizing I fancied other skinny boys in Jutland. But it also made me realize that there are a lot more Axel Axgils out there, waiting for the world to tell them that the future has room for them too.

Events like the OutGames are a way for us to deliver that message. The OutGames is special because it’s an event where lesbians, gays, bisexuals and transgender people can come together and represent not how we love, but what we love. The OutGames lets the world know that we really are everywhere. We’re in your families, we’re at your workplace, we’re on your sports field and yes, we’re in your locker rooms.

People are always talking about ‘the gay community’. But sometimes ‘the gay community’ is hard to see. You know, for a group defined by the term ‘homo’, we’re a pretty diverse bunch.

Some of us are from small towns, others from big cities. Some of us work in fashion or theater, others are plumbers and electricians. Some of us get up early every morning to go swimming, others think the backstroke is something you get at a massage parlor.

What I’m trying to say is, we’re here to celebrate not what makes us different, but what makes us the same.

It’s important for us to acknowledge that the gay community also includes a lot of people who couldn’t join us this week. And I’m not just talking about the members of our community who live in places where it’s illegal or unsafe to be out and open. No matter where you go, whether it’s Moldova or Massachusetts, you’ll find people struggling to be themselves, people who need to hear that the rest of the world supports them.

The OutGames sets an example to LGBT people around the world. It also sends a message to all the straight people: We are everywhere. We are united. And we can run faster than you.

—

Every year, the LBL – The Danish LGBT Organization gives an award to people who have advanced LGBT rights in Denmark and around the world. Over the years the awards have been presented to a wide range of politicians and activists, doctors as well as bakers, straight and gay alike. Our first award today is The LGBT Person of the Year.

This year the award goes to two people who were instrumental in getting the OutGames to Copenhagen. Any event that goes as smoothly as this one did has the feeling of being inevitable, like it had to be here. Trust me, this is far from the case, and a lot of hard work went into bringing this event to Copenhagen.
We at LBL feel incredibly privileged to participate in this event, and our award for LGBT Persons of the year go to the OutGames Campaign Manager and Sports Manager Ole Udsholt and Tommy Kristoffersen.

Our second award is the ‘Salmon’ award. Every year we give this award to someone who we think is swimming against the stream, and working hard for LGBT rights where it will really make a difference.
All the advances in LGBT rights we’ve seen in the last few years are the product of an incredible amount of work by lawyers, lawmakers and activists. Every same-sex marriage is signed on the shoulders of hundreds of hours of research and lobbying, not to mention thousands of pages of paperwork. Every single right and recognition that our community has earned we’ve worked incredibly hard for. And that work continues. This year we wanted to honor somebody who is intimately involved in that work, and this year’s Salmon Award goes to Sophie in t’Veld.

Mrs. In t’Veld is a member of the European Parliament, and the vice president of the Intergroup on LGBT rights. She has introduced a number of LGBT initiatives and has been instrumental in bringing up the issue time and again before the European Commission. She has also attended Pride celebrations just like this one in some of the most difficult parts of the world. For this work and more, she receives this year’s Salmon Award.

—
Last week I had the privilege of attending a speech where the great Israeli politician and activist Ayel Dayan addressed the question “Where do we go from here?”
And her answer was as simple as it is true: “Remember that the road ahead of you is always longer than the one behind you.” There’s so much more work to be done. The Human Rights Conference highlighted problems right now in Burundi, Uganda, The United States and Europe’s own Lithuania. We all face challenges; in this country, in your countries and all over the world. But this week has shown us how strong we are as a community and how much we can achieve when we come together in a love of freedom and freedom to love.

I thank you all for coming. Have a great night.

Jeg elsker biblioteker!

Der er en tryghed i at vide at jeg kan finde det jeg mangler, lige meget hvad det er. Men det rigtigt fede ved biblioteket er at vide at lige meget hvad det er jeg ved, så er der hyldevis, etagevis af ting som jeg ikke ved endnu.

Jeg elsker at kunne fortabe mig i alle mulige og umulige emner.
Jeg elsker at biblioteket altid gør mig klogere på det jeg kom efter – og på alt det jeg ikke kom efter.
– Jeg elsker at biblioteket har indført e-mail-advarsler så jeg ikke får så mange bøder.
Og jeg elsker at biblioteket favner meget meget bredere end konkret, boglig envejs-viden.

Jeg hedder HC Seidelin og jeg er formand for Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Jeg er rigtig stolt af at kunne åbne dette kulturprogram og denne udstilling som er en del af et samarbejde mellem Københavns Kommunes biblioteker og Landsforeningen.

Biblioteket kontaktede os for nogle måneder siden med en ambition om at give et bidrag til den i forvejen store kulturbegivenhed som World Outgames er. Og jeg må sige at jeg er overrasket over det store arbejde som alle parter har lagt i projektet – og den bredde som aktiviteterne har fået. I løbet af en uge vil der være udlån – i papirform såvel som fra et levende bibliotek – musik, guidet filmfremvisning – og ikke mindst den udstilling som jeg har fået lov at åbne i dag.

Jeg vil gerne takke biblioteket, særligt Christina og Allan, for det samarbejde vi har indledt og jeg vil særligt gerne takke Michael Kjeldsen fra LBL for det store arbejde han har lagt i sagen.

Kunstarterne – om det er musik, billedkunst, film, installationer eller litteratur – har en evne til at skabe et rum. Et rum hvor vi kan se nogle sammenhænge som ellers er skjulte for os. Hvor vi kan sige noget med andre ord end dem vi bruger til daglig. Virkemidlerne kan pludselig være vildt overdrevne uden at miste troværdigheden eller helt subtile uden at vi misser dem. Komiske uden at være platte eller alvorlige uden at være nedslående.

Nogle går ind i rummet for at mærke og interagere. Andre nøjes måske med at kigge ind gennem vinduet for at se hvad der foregår.

I må undskylde de mange hus-metaforer; jeg er i gang med at renovere køkken…

Men først og fremmest skal rummet være tilgængeligt for folk. Derfor er det så fantastisk at udstillingen og alle de andre aktiviteter finder sted her på Hovedbiblioteket, midt i hjertet af København, midt i mylderet af mennesker som ellers måske ikke ville have set det. Fået oplevelsen. Fået tankerne sat i sving.

Jeg håber at rigtig mange – københavnere og turister, gamle og unge, mænd og kvinder – eller hvordan vi vælger at definere os – vil bruge muligheden for at komme forbi, kigge ind i rummet og få sat ord og billeder på “køn” og “kønsidentitet”. Gennem musik, billedkunst, film – og bøger.
Og jeg har lovet at sige fra de menneskelige bøger, dem som man kan låne i vores fordoms-bibliotek, at de gerne vil være fri for æselører og noter i margenen.

Nyd udstillingen. Nyd København under Outgames. Og nyd biblioteket. Jeg elsker biblioteket - det er en kærlighed som alle kan opleve – uanset køn eller kønsidentitet.